Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Konfirmander

Konfirmandliste 2023

Se listen her

 

Konfirmation 2023

Alle elever i syvende klasse kan modtage konfirmandundervisning hos sognepræst Marlene Sigh. I god tid forud vil de unge blive oplyst om tidspunktet for konfirmandundervisningens begyndelse.

Elever der ikke er døbte, er velkommen til at modtage konfirmandundervisning. Ønsker eleven at blive konfirmeret, skal der finde dåb sted forud for konfirmationen, eller på selve dagen.

Undervisningen begynder onsdag d.31.august og foregår i Konfirmandstuen, Præstegårdsvej 12, 7361 Ejstrupholm. 

 

Invitation til Konfirmationsforberedelse 2022 - 2023

Konfirmandindskrivning for kommende konfirmander i Ejstrupholm søndag d. 21. august kl. 9. i konfirmandstuen med efterfølgende gudstjeneste i Ejstrup kirke kl. 10.30.

Konfirmandindskrivning for kommende konfirmander i Gludsted og Thorlund er søndag d. 28. august kl. 9 i Gludsted missionshus med efterfølgende gudstjeneste i Gludsted kirke kl. 10.30.

1. undervisningsgang er onsdag d. 31. august kl. 8.00 for Gludsted og Thorlund konfirmander og kl. 13.10 for Ejstrup konfirmander. Undervisningen foregår i konfirmandstuen, Præstegårdsvej 12. Konfirmanderne vil blive kørt tilbage til deres skoler efter undervisningen på kirkens regning.

Tilmelding til konfirmandforberedelse

Klik her: https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/konfirmandtilmelding

for at tilmelde dit barn til konfirmandforberedelse og konfirmation med NemId. Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen.
Hvis dit barn er døbt i udlandet eller i et andet kristent trossamfund, skal vi bruge en kopi af dåbsattesten.

Ud over denne formelle tilmelding har vi brug for yderligere informationer og samtykker:

Klik for Gludsted skole: https://forms.churchdesk.com/f/1wN0-oVdKI

Klik for Ejstrupholm skolehttps://forms.churchdesk.com/f/yKSM3uhdfL

Klik for Thorlund skole: https://forms.churchdesk.com/f/tlcqGqNZYQ

Den digitale konfirmandtilmelding er åben mellem 1. januar og 30. november, men du kan tidligst tilmelde dit barn året før konfirmationen.

Hvis du har brug for at tilmelde dit barn senere, eller behøver hjælp til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte kirkekontoret https://ejstrup.churchdesk.com/page/4/kontakt

 

Kommende konfirmationsdatoer

Konfirmation i Ejstrup kirke:                 Konfirmation i Gludsted kirke:                                                                         

      2023 d. 30. april                                          2023 d. 7. maj

      2024 d. 20. april - Thorlund Friskole           2024 d. 28. april 

      2024 d. 5. maj                                            

      2025 d. 27.april                                           2025 d. 4. maj

      2026 d. 3. maj                                             2026 d. 26.april  

Sådan foregår selve konfirmationen

Ved konfirmationer i Ejstrup og Gludsted kirker går præst og konfirmander ind i kirken sammen. Som konfirmand får du din helt egen plads – nemlig på en stol ud for den stolerække, hvor din familie sidder. Konfirmationen starter som en almindelig gudstjeneste med indgangsbøn, salme og læsning fra Bibelen. Så holder præsten en kort prædiken, der også er en tale til jer konfirmander. Og I siger trosbekendelsen sammen.

Selve ritualet foregår oppe ved alteret, hvor I konfirmander knæler. Præsten siger et bibelvers – dit helt eget konfirmationsord, som du kan tage med videre ud i livet. Når alle er blevet konfirmeret, slutter I af med at sige fadervor sammen. Resten af gudstjenesten sidder du nede på din plads, og alle konfirmander forlader kirken i procession sammen med præsten før resten af menigheden.